torsdag den 10. december 2009

Socialdemokraterne søger syndebukke for deres tab

Kommunalvalg Brøndby(Læserbrev 10.12.09) - Når Vagn Mølgård i forrige uges udgave af Folkebladet kritiserer den lokale ledelse i Det Radikale Venstre for at give stemmer til DF, opfatter jeg(som formand for Det Radikale Venstre) det som et udtryk for at søge syndebukke for deres eget tab under kommunalvalget 2009.

Det er helt absurd at påstå at vores stemmer gik til spilde, eller gav mandat til Dansk Folkeparti. Omvendt, undlod vores stemmer at give mandat til Socialdemokraterne som Vagn Mølgård også selv påstår.

Og det må jeg sige var et succeskriterium hos Det Radikale Venstre, hverken jeg eller mit bagland kan støtte et parti der driver enevældig politik i Brøndby Kommune, der er til skade for børn og unge og deres uddannelsesmuligheder.

Skolestrukturen går udover vores børns uddannelse og fremtid, og vi har siden dens fødsel taget stærkt afstand fra den. Hvilket bringer mig til at vi ikke kan støtte absurde forslag ved at give flere mandater til Socialdemokratiet.

Måske skulle Socialdemokraterne se på deres egne fejl som eksempelvis skolestrukturen eller deres enevældige politikførelse i kommunen, og genvinde deres mandater den vej. For kritikken på Det Radikale Venstre holder ikke en meter.

Når det er sagt, forstod vi alle konsekvenser ved vores valgforbund med SF og Demokratiske Socialister, og vil gøre det igen hvis muligheden byder sig.

Hvis Socialdemokraterne kan gifte sig med Dansk Folkeparti  i Køge,  kan Det Radikale Venstre også gifte sig med SF i Brøndby. Det handler om at slutte Socialdemokratiets enevælde der har skadet Brøndby Kommune i over 60 år.

Så kære bukker i Socialdemokratiet, når I er færdige med at slikke jeres sår og kritisere Det Radikale Venstre for at give mandat til DF, kan I komme til Det Radikale Venstre, så vi kan lære jer lidt om uddannelse, børn og unges vilkår i Brøndby Kommune. På den måde vinder ikke kun S deres mandater tilbage, men også børn og unge vinder deres fremtid tilbage.

onsdag den 9. december 2009

"Our Climate - Not Your Buisness" - Et slag mod Lobbyismen!



Erhvervslivet forsøger at gøre vores og hele verdens klima til deres forretning!
Med politisk pres, falske løsninger og masser af penge forsøger virksomheder konstant at overbevise verdens befolkning og verdens ledere om, at de kan løse klimakrisens problemer, og at det er dem vi skal lytte til … Og det lykkes desværre alt for godt!
Den 11. december bliver der afholdt erhvervsdag i forbindelse med COP15. Både FN og mange vestlige regeringsledere har allerede udtalt at de ikke kan forestille sig at lave en aftale i København, uden at erhvervslivet er inddraget. Så det er tydeligt, at virksomhedernes lobbyarbejde  – og især olie og kul-lobbyerne – allerede har gjort deres skade.


Men virksomhederne er ikke en del af løsningen! De er selve problemet! Som det er nu, står 122 af verdens virksomheder for 80 % af al den CO2, der bliver udledt på verdensplan. Mens virksomhederne sviner i en grad, der går nærmest ubemærket hen, får civilsamfundet tudet øerne fulde med, at de skal spare på vandet og skrue ned for varmen. Og sådan vil det blive ved med at være, så længe virksomhederne ikke bliver stillet til ansvar for deres handlinger.

Så længe olie-industrien betaler politikernes valgkampagner, er der bare ingen udsigt til, at politikerne vil stille dem til ansvar for deres forurening. De tror i stedet blindt på de løsninger, som erhvervslivet – der selv har skabt krisen – fremstiller. Og det er falske løsninger så som kvote-handel, klima-projekter i 3. verdenslande og teknologi betalt af statsbudgetterne, som virksomhederne kan tjene penge på. For alle disse såkaldte løsninger har det til fælles – ud over, at ingen af dem reelt virker – at de skaber nye markeder for erhvervslivet og dermed STORE indtjeninger. I slutningen af 2008 var det globale kvote-marked eksempelvis omkring 640 mia. kr. værd!

Intet af dette tjener noget som helst andet formål end profit, og CO2-udledningen får lov til at forsætte, mens virksomhederne bliver ved med at sætte profit over alt andet og dermed ignorerer alle menneskelige hensyn. Dette fokus på profit er uforeneligt med det akutte behov, resten af verden har for en hurtig og effektiv løsning på krisen. En løsning, som kun kan opnås, hvis man ændrer radikalt på disse prioriteringer, sætter mennesker over profit og lukker virksomhedernes manipulerende indflydelse helt ude af klimaforhandlinger!


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Når virksomheder bruger deres magt, på at påvirke beslutninger der vedrører vores hverdag bliver jeg rødglødende og knytter næven. Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed at jeg planlægger at deltage ved aktionen i morgen, der starter klokken i morgen(fredag 11. december 2009) ved Nytorv.

Jeg tager ud for at modarbejde lobbyernes påvirkning af vigtige beslutninger, særligt under COP15. Det handler om mine og dine børns fremtid, og hvis den kan reddes ved at tage beslutninger industrilivet ikke kan lide, så skal beslutningerne tages udenom industrien. Færdig.

Et eksempel på lobbyens indflydelse på sundhedsområdet, særligt vaccinationer;

"Medicinalindustrien har fast plads i det udvalg, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om Vaccinationer(...), industrien får selv god plads til at påvirke beslutningsprocessen. I Sunhedsstyrelsens vaccinationsudvalg sidder der repræsentanter fra de vaccineproducerende virksomheder(...)"

I 2006 var skulle udvalget blandt andet diskutere, om HPV-Vaccinen(mod livmoderhalskræft) skal være en fast del af børnevaccinationsprogrammet.
-I udvalget sad Birgitte Guldhammer, direktør i GlaxoSmithKline, der producerede netop den vaccine.
(Kilde: Information, 25.11.09, Infomedia article-ID: e1c8165d)

Året efter anbefaler udvalget at indføre vaccinen, GSK tabte dog udbudsrunden. Men det er en helt anden sag.

Sagen er den, at nøgle personer, med økonomiske interesser IKKE skal sidde med i udvalg der kan påvirke VORES hverdag. Det ender galt.

Fakta:
EU-kommissionens register anslår at der er over 15.000-20.000 lobbyister i Bruxelles.
Der ca. 800 virksomheder, advokatfirmaer og foreninger, der angiver at de har lobbyet over emnet energi.


Hverken politikere eller embedsfolk har tid eller mandskab til selv at skaffe alle de oplysninger, de højt specialiserede lobbyister kan give dem.
-Lobbyen har en vigtigt påvirkning på politik ført i Danmark og EU!

Lad økonomiske interesser stoppe, og lad humanismen, solidariteten og ansvaret blomstre!

DUK OP I MORGEN!

Når regeringer lyver - Lever overklassen fedt mens Afrika og Mellemøsten græder!

"Intet nyt om Bin Laden i Årevis" lyder titlen på artiklen Politiken bragt den 6. december 2009


Og fortsætter således;

"»Hvis vi vidste, hvor han er, ville vi hente ham«. Der er ingen håndfaste spor efter al-Qaeda-lederen Osama bin Laden - og det har der ikke været i årevis. Sådan siger den amerikanske forsvarsminister Robert Gates" Link
"ville vi hente ham" - Det er en lodret løgn, jeg nægter at sluge!


I følge fransk efterretning fløj Bin Laden allerede 2 måneder FØR 9/11 til Dubai, for at modtage 10 dages behandling på det amerikanske hospital hvor han blev besøgt af de lokale CIA agententer og de saudiarabiske royaliteter.
Link


Det kan virke problemfrit at en rig mand som Osama, bliver besøgt af CIA-agenta og Saudiarabiske royaliteter. Også uden at blive snuppet, særligt når vi idag tænker på planlagde bombningen af WTC.
-Men det kan jeg så fortælle at det ikke er!


Telegrammet fra Ritzaus Bureau af 20.08.1998, med titlen "USA: Bin Laden er verdens farligste terrorist" siger egentlig det hele.


Her er et citat;
"I det hele taget er Bin Laden kendt og berygtet for at stå i spidsen for et privat terror-netværk af islamiske ekstremister, der har base i Afghanistan , men også andre steder - bl.a. i Sudan. Bin Laden har flere gange truet med at angribe såvel amerikanske kvinder og børn som soldater."


et andet citat;
"USAs nationale sikkerhedsrådgiver har i et interview med den amerikanske tv-station ABC sagt, at Bin Laden formentlig er 'den farligste ikke-statslige terrorist i verden'. Til den ligeledes amerikanske tv-station CNN har Bin Laden som svar på et spørgsmål om, hvorfor han har erklæret Jihad (hellig krig) mod USA sagt: - Vi har erklæret hellig krig mod USA, fordi den amerikanske regering er uretfærdig, kriminel og tyrannisk."
(Artiklen kan findes på Infomedia med artikel-ID; z3315215)


Desuden har Osama Bin Laden stået på FBI's "Ten most wanted fugitive" i det år, og har været på listen siden 7. august 1998 for at bombe amerikanske ambassader i blandt andet Dar-Es-Salaam og Afghanistan. Hvilket førte til bombeaktioner fra den amerikanske hær i 1999.


Der er ingen undskyldninger for at lade Osama Bin Laden gå, med mindre man har konkrete interesser i at lade ham leve.
Og så småt begynder vi at bevæge os ud i det konspirationsteoretiske, der er et 'fy-ord' i den politiske verden.
-MEN!
Jeg vil dokumentere hvem og hvor meget forskellige interessenter tjente på Bush-doktrinens "Krig mod terror", lidt længere nede i bloggen, baseret hovedsageligt på mainstream-kilder.

Anyways, Washington og CIA afviser selvfølgelig at have mødt Osama Bin Laden på det pågældende tidspunkt, mens prins Turki Al Faisal(Lederen af Saudi Arabisk efterretningstjeneste), umiddelbart efter artiklen blev bragt af Le Figaro, trak sig som leder.


-Men det er en standart procedure, som alle spindoktorer kender. Afvis situationen hvis den er skadelig for din politiske fremtid. Desuden er der ingen i sin fulde fem, der er dumme nok til at indrømme at de lod Osama Bin Laden, Vestens frygt og enemy no. 1, gå....


Fransk efterretning beretter, at franske snigskyttere fik et "negative", efter at have fået Osama Bin Laden på kornet allerede tilbage i 2001-2002, med direkte ordrer fra de amerikanske overordnede der ledte operationen.
(Det er en 5-6 år gammel artikel der kunne læses på online udgaven af DR.dk og TV2.dk. Den findes ikke længere)


Også selvom jeg ikke har kildeangivelse på det ovenstående afsnit, kan jeg blot tage afsæt i Berlingske Tidende der skriver om en lignende episode i Afghanistan.
Den nye rapport fra det amerikanske senats udenrigskomite dokumenterer, at USAs militærledelse og daværende præsident Bush ved den(december 2001) lejlighed forspildte en historisk chance for at udslette bin Laden eller tage ham levende: »En stor del af den amerikanske slagkraft, fra snigskytte-teams til de mest mobile enheder af marinekorpset og hæren blev holdt på sidelinjen,« hedder det. Med andre ord: for få styrker blev sat ind.
Link
Hvad skal undskyldningen være der? Siesta?!


Det fremgår også af rapporten at der blev sat "få hundrede soldater" af, op mod Bin Ladens tusind sikkerhedsstyrker og Talebanere. Hvor er incitamentet, hvor er viljen og ikke mindst hvor er "the manpower" der skal til for at fange Bin Laden!!


Jeg vil gerne have mine respektive læser til at ligge mærke til at disse informationer er bygget på avisartikler som The Guardian, Berlingeren, Politiken og sågar FBI's egen hjemmeside.
-Så det er IKKE konspirationsteoretisk ævl. Bare rolig.


Hvem tjener fedt på denne krig?


Men hvor er Osama Bin Laden så henne? Er det overhoved sagen relevant? Er det virkelig i U.S.A's interesse at fange ham?


"Krigen Mod Terror" startede efter 9/11 med Osama Bin Laden som en endegyldig es-i-ærmet profil for at denne krig var en nødvendighed og 'legal'.
Enten var man "with us or against us".


Tilbage i 1997, var en Taleban-delegation efterfulgt af pakistanske og turkmenske embedsfolk, i Texas for at få en profitabel kontrakt med hjem. En kontrakt på Olie- og Gasledninger, der skal igennem Turkmenistan og Afghanistan, for derefter at komme på verdensmarkedet via. Pakistan. Firmaerne der konkurrerer om kontrakten er Unocal(Der dengang var medlem af Centgas, som det største amerikanske firma) og det argentinske Bridas.
Link


Men projektet synes at ligge langt fra hus, eftersom borgerkrig og interne modstridenheder stadig hærger landet.
Og særligt efter amerikanerne bombede landet i 1999, gik forhandlingerne i stå.


Man genoptog dog forhandlingerne tilbage i år 2002 med Karzai og Mohammad Alim Razim som forhandlingsleder og med Unocal og Bridas ved bordenden.


Razim, Mine- og industriminister, foretrak de amerikanske Unocal. Dog siger en talsmand fra firmaet at jeg citerer;


"Unocal is not involved in any projects (including pipelines) in Afghanistan, nor do we have any plans to become involved, nor are we discussing any such projects," a spokesman told BBC News Online."
Link


Det kan virke modstridende at det samme firma der har brændt for den samme kontrakt tilbage i 1997, 5 år senere kommer med en officiel udmelding at firmaet aldrig har haft planer eller vil have planer om at bygge ledninger.


Angiveligt trak firmaet sig ud af projektet i 1998.


Jeg har søgt på hvem der har fået kontrakten til $2.000.000.000, der først efter 30 år, vil være under Afghansk ejerskab i følge Karzai himself.
-Men uden held. Derfor har brugt Wikepedia.dk og søgt under "Trans-afghan pipeline".



Og det er sandt, at Unocal trak sig fra CentGas der oprindeligt skulle stå for bygningen af ledningen.


Men så sent som den 9. september år 2000 kunne den indiske Business Recorder berette, at Unocal stadig var interesserede i rørledningen. Men blot under et nyt konsortie, Central Asia Oil and Gas Industry!
Link



Det er altså gamle mænd i nye biler!!


Den nye rørledning skal transportere op mod 1,4 milliarder kubikfod naturgas om dagen. Vi taler millarder af $ ned i lommen på amerikanske olieselskaber.
I særdeleshed Unocal!


Hvad har denne grådighed kostet?







Så længe Osama Bin Laden (holdes) i live, er der en baggrund for krigsførelse. Osama, er Pentagons og millardærernes hellige ko, der skal holdes i live så der stadig er en legitim baggrund for krigsførelse i Irak og Afghanistan.
Også længe der er det, er dødstal, fattigdom og sorg en del af Afghanistan og Irak.


Mine direkte kommentar til indlægget.
Jeg har brugt så mange mainstream kilder som muligt, og krydstjekket mine kilder og informationer. For at gøre det så ikke-konspirationsteoretisk som muligt.
Men det har været meget svært, da mange ting stadig holdes hemmeligt og det kun er meget få mennesker der skriver om disse ting.


Og spar mig for "Jamen der er ytringfrihed selvfølgelig er alle dokumenter tilgængelige". Alle ved at censur selv har været aktuelt i Danmark. Og selvfølgelig er det også aktuelt i USA, særligt når der er så mange nationale hemmeligheder på spil!


Jeg vil gerne have ALLE læsere og ALLE mine fremtidige vælgere skal vide, at jeg altid har beskyldt U.S.A og CIA for verdens modbydelighed. Alle skal vide at jeg mener at alt ondt i verden på den ene eller anden måde kan trækkes tilbage til CIA eller andre nøgle personer i USA!

søndag den 6. december 2009

Velkommen til "Danmarks Muslimer"

Eftersom Indenrigs- og socialministeriets valgnævn har godkendt partiet Danmarks Muslimer, er det på sin plads at tage imod partiet med åbne arme til forskel fra højrefløjens bloggere der allerede har været inde og skyde med skarpt mod det nyfødte parti.



Partiets stifter Ras Anbessa vil med et flertal af muslimerne i ryggen søge indflydelse på dansk politik.
I følge politiken "er hovedformålet ikke at komme i Folketinget." Link
Hvordan partiet så helt konkret vil øve indflydelse på dansk politik, vil jeg lade partiet om at afgøre. 
Men man kan bestemt ikke komme uden om, at de har erklæret sig minioriteternes parti, hvor hjemløsepolitik blandt andet indgår.
Og det er da bestemt et politisk område der ikke er blevet taget alvorligt. Kort tid før kommunalvalget kunne man læse en artikel om hjemløse der undladte at stemme. Her er et citat fra avisen:
 "Carol føler sig svigtet af både bistandskontoret og samfundet i det hele taget, og han mener, at de har været medvirkende til, at han i dag står uden tag over hovedet. " Link
Man kan dog allerede mærke at der er nogle i samfundet der føler sig truet af dette parti set i lyset af de modstridende analyser fra valgforskere rundt omkring i landet, hvor blandt andet professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, under kommunalvalget kom til den konklusion at indvandrergrupper stemmer på kandidater med samme baggrund som deres egen. Link


Men ift. det nye parti, er konklusionen anderledes, hvor  Kasper Møller Hansen fra København Universitet vurderer at de mange fraktioner indenfor muslimer i Danmark gør fremtiden svær for partiet. Link


Kasper kan dog få ret.
For med mindre partiet formår at samle muslimerne om det fælles mål, der netop er at sikre rettigheder som forskellighed, tolerance og beskyttelsen af minoriteter hvilket er en stor del af Islam, er partiets -måske- fremtidige plads i Folketinget meget lille. Hvis partiet da overhovedet kommer over spærregrænsen.


Den eneste muslimske fraktion jeg forventer der undlader at stemme på Danmarks Muslimer, er Hizb-ut-Tahrir, der alligevel ikke stemmer i det hele taget.


Det bliver og er en hård opgave at få samtlige muslimer til at stemme på partiet, og det bliver endnu hårdere for de resterende partier der får muslimske stemmer, herunder mit eget parti, Det Radikale Venstre, at beholde de muslimske vælgere hvis det lykkedes for partiet at samle muslimer om det fælles grundlag.


Men jeg føler mig ikke truet og ser som kandidat frem til at samarbejde med Danmarks Muslimer.
Jeg håber det vil bringe et andet syn på Islam, og dets formodede syn på kvindeundertrykkelse.
-Når det er sagt, skriver jeg i løbet af ugen et blogindlæg om ligestilling af kvinder og mænd i Islam.


Men herfra til Danmarks Muslimer; hjertelig velkommen!













mandag den 23. november 2009

Lars Løkkes '10 mål' er en faglig prut i et storm vejr!

"Mål 4: I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande."


Mål er altid tegn på mod, engagement og ambitioner. Særligt i et Radikalt synspunkt, ligger Lars Lykkes mål ikke langt fra vores mål om et uddannelsessystem i verdens klasse. Derfor skal statsministeren have stor ros for at ville uddannelsen.


Men som lokalpolitiker i Brøndby, borger og bror til tre folkeskoleelever, med hang til at prioritere uddannelsen stort, ved jeg at Lykke slår prutter i storm vejr.


Siden VKO i 2001 kom på magten, er der lukket knap 138 Folkeskoler, og stadig flere Folkeskoler er lukningstruet på grund af stramme økonomiske rammer VKO-regeringen har pålagt Kommunernes budgetter. Den såkaldte "Serviceramme".


Det vurderes af  formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, at mellem 200 og 300  bliver nedlagt i den kommende valgperiode!


I Brøndby Kommune har man ødelagt enhedsskolen og lukket Folkeskoler, som følge af servicerammen.
Over 1500 elever skal pr. 1 august 2009 flytte skole og lærer skal pendle frem og tilbage. 
Man kan spørge sig selv hvordan denne realitet skal bidrage til Lykkes 4. mål?


Og de ubrugelige PISA-Tests, der var fyldt med fejl og skavanker, giver altså intet entydigt billede af elevernes reelle færdigheder.


En professor i sammenlignende pædagogik fra Østrig, stod i spidsen for 15 anerkendte internationale forskere, der alle langer ud efter testen og kommer med denne udtalelse;
"Pisa siger intet om kvaliteten i den danske folkeskole. Og undersøgelsen har så mange skavanker, at det ville være hul i hovedet at ændre skolepolitikken ud fra resultaterne, som vi jo så for nogle år siden." 
Desuden er en test et resultat af paratviden på det konkrete spørgsmål eller en god dag, der ender i gode resultater og ikke et billede af elevens færdigheder over et år.


Men det stopper ikke her, Lykke prutter videre!


"Mål 5: I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education."


Lykke glemmer det vigtige led i værdikæden. Man kan godt være eliteelev i Folkeskolen men uden Gymnasierne, HHX'erne HTX'erne får man ingen indgangsbillet til Universitet.


Der er næppe nogen der har glemt de store demonstrationer til fordel for Gymnasierne eller HHX'erne, der siden 2001 hvert år op til finanslovsforhandlingerne har tegnet gadebilledet i København.
Skolerne glemmer næppe, hvilke nedskæringer de har været udsat for. Men her er et ud af flere eksempler;




Desuden viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening har lavet, at syv ud af ti elever går i en klasse med mere end 28 elever. Det svarer til en stigning på ti procent siden 2008.


Det er et helt absurd tal og et skræmmende faktum. Ikke nok med vedvarende nedskæringer skal elever i Danmark døje med dårlig indeklima og indlæringsmiljø som følge af nedskæringerne!
-Vågn dog op Lykke!


Og hvordan kan statsministeren tage sig selv seriøst, når han sammen hånd i hånd med sin foregænger Anders Fogh Rasmussen har brugt 8 år på at ødelægge skolesystemet, bare for idag at kunne sige "jeg vil gøre det bedre"?
Det er valgflæsk i topklasse!

Men valget er omme. Det er Lykke klar over går jeg ud fra. Spørgsmålet er bare hvad han mon pønser på?
Indrømmer han sine egne og Anders Fogh Rasmussens fejl på uddannelsesområdet, eller er Lykke ved at blive Radikal i sine pludselige prioriteringer af uddannelsen?

For nu at tage konkret fat i hans 5. mål vedrørende universiteterne, er det ikke særlig længe siden at medicinstuderende protesterede foran videnskabsministeriet, som følge af flere nedskæringer på Universiteterne.
-Og det endda på et studie, der skal fodre den sultne sundhedssektor!!!


Rappport: Uddannelser er underfinansierede
Før sommer viste regeringens McKinsey-rapport, at universitetsuddannelserne generelt er underfinansieret.
»De fortsatte nedskæringer er med til at forringe kvaliteten af vores uddannelser. Det har alvorlige konsekvenser for hele uddannelsesområdet og det danske samfund. Derfor kræver vi et stop for nedskæringerne i basismidlerne«, siger Nils Wiese.
Dette er bare nogle af de få steder der idag lider på grund af VKO-regeringens  sparesabler over uddannelsessystemet.
Det Radikale Venstre og Serkan Korkmaz, for bedre uddannelse i Danmark!

fredag den 20. november 2009

Selvfølgelig skal Tyrkiet med i EU!

Man kalder det for det 20. århundrede, men i virkeligheden er det xenofobien's og islam-maniens århundrede.
Med forskellige religioner i over 5000 år, burde man tro at vi havde lært at leve i fred på tværs religioner og nationalitet.
Desværre ser virkeligheden noget anderledes ud. Den gensidige krigsførelse på baggrund af religion og nationalitet kan trækkes meget langt tilbage og føres helt frem til idag, hvor skellet mellem muslim og ikke-muslim, demokrat eller ikke-demokrat er stor. Det hele er en stor irrationel mani, der skadeligt for menneskeheden og den almene fornuft.


Men vi har faktisk muligheden for at sætte en stopper for denne mani. Det kræver praktiske byggemidler i form af cement, stål og en ikea-instruktion over "Sådan bygger du en bro".
Hvis vi nogensinde vil være istand til at føre diplomatiske forhandlinger for implementering af et demokrati i mellemøsten eller komme denne mani til livs, kræver det at vi i EU, tager os sammen, og bygger den usynlige storebæltsbro fra hjertet af Europa til Tyrkiet.


-For det dur ikke at bombe demokratiet i ansigtet på lande som Afghanistan og Irak. Det skaber en usmagelig sammenhæng af "Demokrati" og "frygt" der giver ekstremisterne vind i sejlene og sænker det demokratiske arbejde. Sagt på en anden måde; Det koster liv.


Og lad os da se det med lidt kritiske, uafhængige og fornuftige øjne; der er ikke noget sagligt argument bygget på konkrete fakta, der taler imod et tyrkisk medlemskab. Men argumenter der derimod udstiller EU som en hysterisk og dobbeltmoralsk klub uden et reelt formål.
-Særligt når det gælder om at bygge bro, kontinenter og religioner i mellem. 


Mindretalsproblematikken i Tyrkiet er desværre også i sit bedste velgående når det handler om baskerne i Spanien eller sigøjnerne, der forfølges af politi og myndigheder.


Retspolitisk klager forældre til forsvundne børn i Belgien over at politiet ikke er grundige nok i deres efterforskning og af samme grund florerer der konspirationsteorier om pædofili helt op til toppen af det politiske system i Belgien.


Nogle af Europas største korruptionsskandaler er faktisk foregået i de oprindelige EU-lande som Frankrig, Tyskland og Italien, hvor personer helt oppe i toppen af det politiske system har været indblandet.
-Så korruption er altså ikke kun indenfor Tyrkiets grænser!


Når den nyvalgte præsident af EU, Rompuy siger at »Hvert land har sin egen kultur, historie og sin måde at gøre tingene på. Uden respekt for vores forskelligheder, vil vi aldrig kunne stå sammen i fælles enighed«, håber jeg at han ser bort fra Tyskland og Frankrigs magtbegær i Europaparliamentet, og lukker Tyrkiet ind i EU.
-For vi ved jo godt, at disse to lande ikke gider at give magten fra sig, om det så skal koste liv i europa og i mellemøsten!


Meget kan der siges om denne præsident af en haiku-digter, som ingen ved hvad eller hvem er. Lad os blot håbe at han kan træde i karakter, stå inde for det han har sagt også droppe hans oprindelig modstand af et tyrkisk medlemskab af EU.
For det er ikke en god start, at ligge ud med dobbeltmorale og paradoksaliteter, særligt i spørgsmålet om Tyrkiet. 
-Det koster liv!


Respekten tilbage for forskelligheden i EU!













torsdag den 19. november 2009

SF'erne pudser deres glorier og peger fingre!

SF'erne har kronede tider. Ikke kun fordi de har massiv (populistisk) fremgang, men fordi Bondam med nu fuld opbakning fra den radikale gruppe i København beholdt Borgmesterstolen i en konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti.
-Også er fokus jo væk fra deres skumle aftaler med Dansk Folkeparti landet over. Også de kan bruge tiden på at pege fingre ad Det Radikale Venstre





Men SF'erne glemmer at 3 fingre peger bagud i deres ihærdighed på at fremstå som de moralske engle i det politiske spektrum.


  1. DF-SF arbejder sammen i Kalundborg "...i Kalundborg behøver de to partier ikke konkurrere. De seneste fire år har de samarbejdet tæt, og sammen med Socialdemokraterne udgjort flertallet på rådhuset....
  2. SF ser til højre "...I Maribo tipper SF et knebent flertal sammen med Enhedslisten og Socialdemokratiet til fordel for højrefløjen (inklusiv Dansk Folkeparti og en racistisk lokalliste). Til gengæld får SF en borgmesterpost..."
  3. SF i parløb med Dansk Folkeparti "...Han har overraskende konstitueret sig med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative for at kunne styrte den tidligere socialdemokratiske regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen."

Artikel 3 er mest interessant, fordi den udstiller SF'ernes totale ignorance og dobbeltmorale i denne "R går sammen med O"-debat.

Det fremgår af artiklen at SF'eren Andreas Røpke udelukkende gik sammen med DF for at vælte Vibeke Storm og at der ingen politisk bindende aftale var. 
-Akkurat som i Bondams situation.

Så hvor ligger problemet kære SF'er?
-Hvornår indser du, at du hellere må feje for egen dør og stoppe dine billige scoretricks på bekostning af politiske realiteter DIT parti også dyrker!

onsdag den 18. november 2009

De Radikale går sammen med DF - Slå dog koldt vand i blodet mand!

Mange føler sig snydt efter Bondam's konstituering. Man skal ikke lede længe efter skældsord og fortrydelser i denne sag.
Det er selvfølgelig ærgerligt at Det Radikale Ventre skulle gå sammen med ærkerivalerne fra Dansk Folkeparti.

Men kære venner og vælgere, slå dog koldt vand i blodet. Havde i foretrukket at Det Radikale Venstre skulle stå helt uden for indflydelse?

Man kan ikke komme udenom at samarbejde med andre partier, for at få indflydelse. Eftersom det ikke så ud til at Det Radikale Venstre kunne beholde en borgmesterpost udenom DF, var der kun én ting at gøre.

Sådan er politik. Nogle gange deler man stemmerne med partier man er uenige med og betaler en minimal pris for maksimal indflydelse.

Desuden, har forhandlingen ikke været "Flere perkere ud af København" for en borgmesterpost.

Det eneste DF har fået er;

"De syv udvalg, som Bondams mandater hjælper DF til pladser i, er Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget,
Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.
Heraf er det sidstnævnte udvalg det eneste, som DF ikke allerede har en plads i."
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/KV09/2009/11/18/164919.htm

Det er hardcore valgteknisk matematik for at få den borgmesterpost. Længere er den ikke. Så slå koldt vand i blodet, og nyd de kommende 4 år, med en (til stadighed) radikal borgmester der kan udøve mere Radikal politik fra en borgmesterstol end en sølle udvalgspost.

Desuden er Det Radikale Venstre ikke det eneste parti der har giftet sig med Dansk Folkeparti på konstitueringsnatten. Tag for et eksempel Køge's Socialdemokrater, der med Dansk Folkepartis stemmer beholdt Borgmesterstolen
http://politiken.dk/politik/article837734.ece

Hvorfor er der ingen af jer der raser over dette?

Jo måske fordi Det Radikale Venstre har erklæret sig som det eneste parti villig til en anstændig indvandrer og asylpolitik. Men igen; BONDAM HAR IKKE INDGÅET NOGEN ETNISK UDRENSELSE FOR DEN BORGMESTERPOST!

Det er et kendt fænomen i det politiske spektrum at indgå valgforbund på tværs af ideologier og partiskel. Det handler om magt, og forebyggelse af stemmespild.

De partier der ligner hinanden mest efterhånden i dansk politik er DF og SF. Senest har begge partier erklæret sig enige i at det nye supersygehus skal placeres i Aulum.
Og partierne har indgået et forlig om en offerfond.

Partierne har endda udviddet samarbejdet med Socialdemokraterne lokalt i Odsherred kommune og har et fælles mål om at gøre Kommunen til en udviklingskommune.

Så stop så det fråseri, om at Bondam er 'svigter' og 'DF-Front-bøsse'. Det er spild af tid og kræfter. For det sker ved hvert eneste valg.

Selvfølgelig vil vi gerne holde Dansk Folkeparti ude af alle forhandlinger. Men det kan desværre ikke lade sig gøre, når partiet er så meget større i forhold til Det Radikale Venstre.

Alternativet er at Det Radikale Venstre stod helt udenfor indflydelse.

Også til alle de radikale der internt kritisere Bondam med henblik på at skabe vælgerflugt og intern raseri;

Alle os ærkeradikale glemmer aldrig den dag, i stiftede Det Nye Kuld, for at gifte jer med Michael Jackson(Læs Villy Søvndal). Der brød vi ikke et erklæret mål, men brød med selve grundprincipperne i Det Radikale Venstre.

Stop med at pudse jeres beskidte glorier.

Hvor meget intern ballade, vælger- og medlemsflugt skabte I ikke?

Og lad os da bare være ærlige. I det mindste ved vi hvor Dansk Folkeparti står!
Hvorimod SF svinger på indvandrerdebatten sammen S, både til højre og til venstre og absolut INGEN forstand på økonomi har!


Lene Espersen lukker ekskrementer ud!

København- Når de konservatives partileder Lene Espersen mellem linierne beskylder Det Radikale Venstre for hykleri og dobbeltmorale for magtens skyld med henblik på De Radikales samarbejdet med DF for at få borgmesterposten i København, udstiller det blot hendes egen hykleri og dobbelt morale i det politiske spektrum.
Læs artiklen her!

I kampen for at udstille Radikale som magtbegærlige og hykleriske ved kommunalvalget i København for de indgåede aftaler med Bondam om borgmesterposten, glemmer hun alt om hendes eget partis skade på det danske samfund og alle de kameler hun selv måtte sluge, for den lille brøkdel af indflydelse hendes parti har haft i Dansk politik siden 2001.

Lene Espersen vil oven i købet følge Det Radikale bagland tæt så hun har noget smuds på partiet hun kan rable højt om i pressen. Men Lene hør; to tredjedele af de Konservative vælgere er trætte af Dansk Folkepartis indflydelse på DIT parti. Din ekstremistiske ungdomsorganisation, fordømmer samarbejdet med Dansk Folkeparti.

Der er ingen i Det Radikale Venstre der glemmer at konservative ministre tilsluttede sig, at der skulle lovgives om noget, der stadighed fremstår som et teoretisk problem. Vi taler selvfølgelig burkaforbuddet og skræmmekampagnen i 2008 fra Dansk Folkepart.




Så Lene, du burde måske feje for egen dør, før du tigger om guldkorn ved VORES dør!

Og en lille service meddelse til dig Lene;
Det Radikale Venstre i Brøndby, bakker fuldstændig op om Bondam og ville gøre det samme hvis vi stod i deres sted.
Vi har ikke og kan ikke sluge så mange kameler som V og K har gjort indtil i dag.

Det Radikale Venstres kandidater overalt i landet, mener det når der siges "anstændig indvandrer og asylpolitik!"

Det er noget VI til forskel fra dig og dine banditter aldrig løber fra. De skattelettelser til de rige, må virkelig føles godt Lene. For det er jeres eneste mærkesag i har fået igennem.

Brug hellere tiden på at slikke dine egne sår, det er ikke ligefrem et kanon valg Konservative har fået!

tirsdag den 17. november 2009

Valget er tabt - Men krigen er lige begyndt!

Brøndby- Socialdemokraterne var de helt store tabere ved kommunalvalget. De kan nu se frem til et varigt samarbejde med, formentlig, SF for at beholde borgmesterposten. Men det vil blive en meget dyr omgang for S.
Brøndby kan nu se frem til at få gratis mad på skolerne og daginstitutionerne, en to-lærerordning og flere ansatte i ældreplejen!

Om der bliver penge til forebyggende indsats overfor børn og unge, er tvivlsomt. Om der kommer en god finansieringsplan bag forslagene er tvivlsomt. Om Folkeskolen skal betale for det, er usikkert. Men historien har vist, at det som regel er skolen der betaler for overforbruget fra Byrådet.

Erhvervslivet i Brøndby får formentlig et stort smæk i form af større afgifter, som på kort sigt kan finansiere disse forslag. Men det vil i den lange ende være meget dyrt for Brøndby med denne løsning, hvorfor Brøndby vil holde status quo eller ende i en endnu værre position.

Uanset hvad, har Det Radikale Venstre tabt valget. Brøndby er nok det sted, der har lidt mindst med små 0,6% i tilbagegang.

Det ser ud som om, at Socialliberalismens eneste bannerfører, Det Radikale Venstre, vil være ude af dansk politik til fordel for SF's populistiske og til tider modstridende udmeldninger.

MEN, hvad jeg (desværre) ved, er at det vil gå op for SF's mange tusind nye vælgere, at SF ikke har det der skal til for at styre et land, udover at styre det til afgrunden.

Derfor har jeg konverteret denne blog, til en Socialliberal blog, i kampen mod SF og S for at fortælle mine læsere, at SF ikke er vejen. Før det er for sent!

Vi har et Folketingsvalg på trapperne. Og det MÅ SF ikke vinde. For så taber Danmark!

Serkan Korkmaz - For et Socialliberalt Danmark!

onsdag den 11. november 2009

Vi støtter de lokale talenter!

Det Radikale Venstre i Brøndby, har rykket kampen mod den nationale normalisering af samfundet, til kommunen.

Vi startede med modersmålsundervisningen, accepten af den alternative kultur og bygningen af en traditionel moské.
Nu er stafetten givet videre i musikkens ånd!

Musik er en måde at komme sammen på, musikken er en måde at abstrahere på. Musikken er det, der får en by til at blomstre!

Mange musikere er marginaliseret og dermed efterladt til sig selv, hvor andre musikerer modtager støtte. Dem der modtager støtten, er folk der synger efter kammertonen.
Hvor dem der ikke modtager støtten er dem der synger om virkeligheden.

Det Radikale Venstre brøler for en kulturpolitik, hvor undergrundsmusikere har en plads i samfundet på ligefod med andre stilarter i kommunen!

Vi taler om musik der ikke er af racistisk eller voldelig karakter.

Det er Rap, Hip-Hop, RnB og Flamenco!

De konkrete punkter herom kan læses ved at trykke på "læs oprindeligt indlæg"

Det Radikale Venstre håber på at det vil give lokale talenter, bedre albuerum til musisk udfoldelse og skjulte talenter til at kunne springe ud, og udøve deres talent!







Søby - Byen der sank!

Det er efterhånden 2 måneder siden Skolestrukturen blev vedtaget næsten enstemmigt i byrådet!
-Det er altid rart at se en flok gamle mænd, skåle og skråle over sådan en bred parlamentarisk enighed i Byrådet!

Konklusionen blev renere toiletter og mere engelsk undervisning. Og nå ja, så fik Brøndby også en renovering af Strandskolen.
-Eller rettere sagt; en tvangsrenovering.
For alle ved jo, at der ikke er plads til alle de elever på én skole.

Også kom der et endnu dyrere forslag fra et parti i Byrådet, der koster 62 millioner i Odense.
-Dokumentation, klik her!

Det svarer til yderligere 3 Skolestrukturer i Brøndby Kommune. Og tiden har jo vist, at byrådet er villige til at svinge sablen over folkeskolen. Så det forslag bliver nok hevet hjem inden længe.

Men byrådet glemmer, at deres skolestruktur, har ødelagt en hel by;




Søby!
-Den by, der giver eleverne en stor ansvars og fællesskabsfølelse. Et sted hvor overskud går til faglig og social udfoldelse!


mandag den 2. november 2009

Derfor er det vigtigt for de unge at være beskæftiget!

Når unge mennesker, hænger på centret, vækker det stor forargelse blandt borgerskabet. "Nogle burde tage ansvar for de unger, altså"
-Flyver tankerne frem og tilbage....

Meget kan man sige om dem... Men hvad med at snakke med dem?

Når min generation, ser tilbage på sin tid i centret og andre hjørner, hvor balladen finder sted, ender det som regel i et suk. "De har brug for arbejd!"

Det er nøgleordet, der kan ændre på mange ting; "arbejde!"
-Et simpelt ord, der er sværere end meget andet at opnå for disse unge, særligt under krisetiderne.


Lad os tage hånd om vores børn!

Når Brøndby's børn hænger på gader og stræder, betyder det at vi har et problem. Et problem der kræver løsning, fordi vi har et ansvar at leve op til som politikere.

Det er forældrenes ansvar at vide hvad deres børn laver efter klokken 19.00.
-Men det er vores ansvar at stille faciliteter og steder til rådighed for disse børn, der helt ned til 12 årsalderen hænger på gader og stræder.


torsdag den 29. oktober 2009

Husk lige Palæstina!

Andedammen Danmark er kommet på verdenskortet og endnu et terrorangreb er blev afværget. Terror er modbydeligt. Det er MEGET modbydeligt.


Men det kan vel ikke komme bag på nogle, at Danmark ville være offer for terrorplanlægning, set i lyset af deltagelsen i "Krig mod terror". Tryk avler modtryk.
Det meget politisk ukorrekt, ja I know... Men vi overlevede endnu gang!
-Takket være et smukt samarbejde med forskellige efterretningstjenester.


I den anledning vil jeg gerne rette fokus på Palæstina, som er offer for terror, hver dag, hvor der ikke er smarte efterretningsanlæg til at afværge terror eller besættelse.
-Men blot en verden, der bare kigger på.


Israelerne har taget kontrol over Palæstinas vandressourcer ifølge Amnesty International
"Hvor en gennemsnitlig palæstinenser lever med et vandforbrug på 70 liter om dagen – 30 procent under WHO’s anbefalinger – så bruger hver israeler over 300 liter"


Bønder kan ikke få vand til deres afgrødre, fordi de ikke har fået "lov" af israelsk militær, fordi vandet er statsejet af Israel.


I 40 år har Israel drevet rovdrift på og kontrolleret palæstinensernes vandressourcer, og palæstinenserne pålægges i dag helt urimelige restriktioner i deres adgang til vand. Israel bruger mere end 80 procent af vandet fra det eneste undergrundsbassin i De besatte områder, og palæstinenserne får ingen del i vandforsyningen fra Jordan-floden.
I dag har mellem 180.000-200.000 palæstinensere i landsbyområderne ikke adgang til rindende vand. Det betyder, at palæstinensere i nogle områder overlever med små 20 liter vand per dag. Det svarer til WHO's minimumsanbefaling i nødsituationer. En gennemsnitlig palæstinenser forbruger knap 70 liter vand om dagen. WHO anbefaler 100 liter per indbygger per dag. Til sammenligning bruger en israeler i gennemsnit ca. 300 liter vand om dagen.


I et land hvor almindelig vand ikke engang er tilgængeligt, fordi landet er besat, hvor sygdom og død er hverdag, er det da super godt, at Danmark overlevede et terrorangreb. Tænk hvis vi blev ramt af terror! 
Skrækeligt.

Hvor er religionsligestillingen?


Dansk Folkeparti har idag fremsat et forslag til vedtagelse i Borgerrepræsentationen i Københavns kommune. Forslaget går ud på at forbyde store moskéer, ved en folkeafstemning.
At det grundlovsstridigt er en anden sag.

Men først, kan vi lige sammenligne kirker, synagoger og moskéer i Danmark.

Synagogen i København:










Kirken i Brøndby:




Idag er moskéerne i Danmark, ikke større end et lagerrum og ligner udefra, et nedslidt kontorhus.

Jeg har ikke lige et billede. Men brugerne af moskéen ved hvad jeg snakker om.


Jeg forstår ikke den modvilje der er imod en "stormoské" i København, nu hvor man alligevel har en synagoge, og en masse kirker bygget i traditionel forstand.

Antallet af moskéer er ikke lig med mere terror, eller mindre integration. Det er blot ét skirdt, mod et multikulturelt samfund, som mange politikere har undertrykt.

Det eneste jeg efterlyser som kandidat for Det Radikale Venstre, er at religion enten bliver ligestillet, eller bliver afskaffet helt.

Man kan ikke favorisere to religioner og forsømme den anden.
-Det er hvad jeg kalder diskrimination.

Man kunne måske forstå Dansk Folkeparti's bekymring. Fordi en DF'er tror jo, at en stor moské fylder to eller tre fodboldbaner og er terroristreder... Det er jo der, de producerer det der giftige halalkød!

Men helt ærlig, en "stormoské" fylder altså ikke mere end en kirke gør i Danmark.

Så klap lige hesten, og åben op for det multikulturelle samfund!

Når vi siger nærdemokrati - Mener vi det!

Når beslutninger bliver vedtaget fra centralt hold, kommer der ofte sådan nogle hovsaresultater(læs Skolestrukturen).

Socialdemokraternes guru Ib Terp, kan sige meget, men kan ikke løbe fra noget af det med hans "Skolerne var opdelt i mellemtrin, indskoling og overbbygning alligevel"-retorik.

Det er ikke for at tage diskussionen om skolestrukturen op igen. Eller fortælle hele Brøndby, at Det Radikale Venstre aldrig på nogen måde, har støttet sådan en struktur. Men direkte foreslået det helt modsatte; at droppe forretningstænkningen på vores børn og lade skolerne blive som de er.

Det er for at fortælle om Det Radikale Venstres hjertebarn; Nærdemokratiet.
Ikke nærdemokrati som i "Skindemokratisk social(demokratisk)komedie", men nærdemokrati, som i ÆGTE NÆRDEMOKRATI!


Vi kræver en ligestillingsredegørelse, nu!


Brøndby Kommune er førende på vestegnen, når det gælder andelen af kvindelige politikere. Men selvom Brøndby klarer sig godt i forhold til de omkringliggende kommuner, så er det kun hver tredje byrådsmedlem, der er kvinde. Hvordan det i øvrigt ser ud med ligestillingen i kommunen er der ingen, der ved.
Men det vi, i Det Radikale Venstre kan konstatere er at Brøndby Kommune ingen konkret ligestillingspolitik har.

Der kan ligge to grunde herfor;

  1. Brøndby Kommune har ikke ligestillingsproblemer
  2. Brøndby Kommune, gider arbejde med ligestilling.

torsdag den 8. oktober 2009

Det Radikale Venstre prioriterer Folkeskolen!

Det Radikale Venstre anerkender lærernes, elevernes og Folkeskolens vigtighed for Brøndby og resten af samfundets fremtid!
En god fremtid, forudsætter som udgangspunkt, en god uddannelse. En uddannelse, som Folkeskolen skal bane vejen frem for.

Man skulle tro, set i lyset af den vedtagne skolestruktur, at det var politikerne i Brøndby Kommune der udgjorde Folkeskolen.
-Men nej... Det er rent faktisk lærerne, eleverne og forældrene der udgør Folkeskolen... Vi politikere ligger bare faciliteter og midler til rådighed!

Resten bør være Folkeskolens ansvar at varetage!

Derfor har Det Radikale Venstre lanceret udspillet "Vi Prioriterer Folkeskolen", der bygger på nærdemokratiske aspekter, der frigøre Folkeskolen fra politisk-ideologisk pres, og baner vejen for erfaring og faglig grundlag!

"Folkeskolen skal være en vigtig aktør bygget på erfaring of faglig kompetence. Derfor er det vigtigt, at det demokratiske aspekt i Folkeskolen forbliver nærdemokratisk, så skolepolitikken bliver udformet og reguleret efter indsigt frem for centrale ideologiske mål."
Er det indledende citat for udspillet, der kan læses i sin helhed ved at klikke her!

Hvis det står til mig, skal skolepolitikkens fremtid bygges op af lærer, elever, forældre og andre fagligt relevante personer sammen med Skoleudvalgets politikkere!

For at det hele ikke ender i en skindemokratisk facade, er der i udspillet lagt op, til at aktørerne(Skolerådet, Uddannelsesgruppen og Det Fælles Elevråd) får reel høringsret, og at disse får indsigt i Byrådets skolepolitiske dagsorden ikke kun når det gælder nye skolestrukturer!

Der er endvidere også lagt op til at aktørerne mødes med politikerne flere gange om året, særligt op til de årlige budgetforhandlinger, så der ikke bliver svunget unødvendigt med sparesablen!

Serkan Korkmaz
Det Radikale Venstres Spidskandidat!

mandag den 5. oktober 2009

"Halalkød er roden til alt ondt i verden"

Man har altid sagt at der i det virkelige, særligt i det politiske liv, ikke er noget facit. Det er noget der hører skolebænken til.
For én gang skyld, vil jeg med glæde modbevise dette faktum, for vælgere og tilhængere af Dansk Folkeparti's "integrationsudspil"(se giga store gåseøjne)

Bare for at opsummere hvad der i deres øjne er et brilliant udspil kan jeg hive disse 8 punkter op ad udspillet;

"Vil partiet(DF, red. Serkan) stille en række forslag til hvordan der efter partiets mening kan opnås bedre integration"

  1. Forbud for både lærer og elever mod at bære hovedtørklæde
  2. Forbud mod at tale andre sprog end dansk
  3. Ophør af tilbyd om kommunalt finansieret modersmålsundervisning
  4. Handlingsplan for at øge deciplinen og komme ondsindet sprogbrug til livs
  5. Principbeslutning om ikke at anvende halalkød i undervisningen eller sælge det i skoleboder og lignende
  6. Ingen kønsopdelt undervisning
  7. Ingen bederum
  8. Krav om at eleverne ikke overholder ramadanen
 Det er vigtigt at pointere over DF og eventuelle vælgere, at de har ret mht. punkt 5.
Halalkød er den primære faktor, i indvandrernes mangel på integration!
-Halalkødet er forgiftet og er med til at islamisere eventuelle spisere af denne slags kød!

For at gøre det mere DF-agtigt, skal I, efter I har læst kommentaren til punkt 5, huske at heile og klappe i kor mens i råber "Halalkød er roden til alt ondt".
-Hvilket betyder, I nok skal læse kommentaren igen!


Men det gør vel ikke noget, for udspillet er hylende morsomt om man læser den 10 eller 20 gange!

Men nu til den seriøse del!

onsdag den 23. september 2009

En ny nærdemokratisk æra er et 'must' i Brøndby Kommune!

I en tid med underskud på budgettet og afslag på at hæve skatten og afslag på fattighjælp i Brøndby Kommune , er der besparelser i sigte.

Afslaget af fattighjælpen taget i betragtning, og en kassebeholdning på lidt over 300 mio. kr., kunne det diskuteres hvorvidt det var berettiget at Folkeskolen skulle under nedskæringssablen til fordel for den stadigt stigende ældresektor i Brøndby Kommune!

Men dog.... Hvis vi absolut skal spille på flertalsdemokraturets vilkår, vil vi have de kommende besparelser velbegrundede og formålsbestemt.

tirsdag den 15. september 2009

Det kan Langbjerg skolen bruges til

Borgmesteren sidder netop nu, på Brøndby Tv og har lidt forskellige idéer til hvad den nedlagte Langbjergskole kan bruges til.

Her er min idé. Vi rykker dele af Jobcentret ned i Langbjergskolen, så ledige, unge som ældre, i Brøndby Kommune lettere kan søge jobs.

Jeg mener helt klart, at det vil øge incitamentet til at søge job. Istedet for at tage den lange indviklede vej til Jobcentret kan ledige i Brøndby Strand tage til Langbjergskolen der ligger et stenkast væk!

Hasan og hans venner bliver ladt i stikken!

Søde ser de ud, og søde er de også!
-Men de er, de evige ofre, for den offentlige debat!
Unge drenge der hænger ud på centret høster ofte stor forargelighed blandt borgere og fremtrædende politikkere!
Men hvem har gået bag facaden, for at få svaret på, hvorfor de egentlig hænger ud i centret.
Det valgte jeg at gøre da jeg støtte på denne ungdom, der om 20 år, skal bære udviklingen i Danmark.

mandag den 14. september 2009

Lad os bygge et loft i Brøndby Kommune!

20 mill. kr. er hvad den vedtagne Skolestruktur indtil videre har hevet hjem!
Kommunalbestyrelsen med Ib Terp i spidsen har givet dette til grund for de nye besparelser;

Skolerne i Brøndby har på grund af det faldende elevtal de senere år været udsat for, at der er blevet sparet på mange områder. Disse besparelser vil fortsætte til stor skade for undervisningens kvalitet, hvis der ikke sker en organisatorisk ændring af skolevæsenet samt en tilretning af skolernes størrelse målt i forhold til elevtallet.
Elevtallet er faldet, ja! Godt observeret!
-Men glem ikke, at Folkeskolen ville koste det samme for dig Ib, set i det store hele.

Men hvorfor nedlægge enhedsskolen? Når lærer og elever, ville gå med til at lukke den ene skole og bevare de 6, nu hvor der absolut skulle spares. Det er der ikke noget sagligt argument for.


Radikale Pressemeddelelser