Selvfølgelig skal Tyrkiet med i EU!

Man kalder det for det 20. århundrede, men i virkeligheden er det xenofobien's og islam-maniens århundrede.
Med forskellige religioner i over 5000 år, burde man tro at vi havde lært at leve i fred på tværs religioner og nationalitet.
Desværre ser virkeligheden noget anderledes ud. Den gensidige krigsførelse på baggrund af religion og nationalitet kan trækkes meget langt tilbage og føres helt frem til idag, hvor skellet mellem muslim og ikke-muslim, demokrat eller ikke-demokrat er stor. Det hele er en stor irrationel mani, der skadeligt for menneskeheden og den almene fornuft.


Men vi har faktisk muligheden for at sætte en stopper for denne mani. Det kræver praktiske byggemidler i form af cement, stål og en ikea-instruktion over "Sådan bygger du en bro".
Hvis vi nogensinde vil være istand til at føre diplomatiske forhandlinger for implementering af et demokrati i mellemøsten eller komme denne mani til livs, kræver det at vi i EU, tager os sammen, og bygger den usynlige storebæltsbro fra hjertet af Europa til Tyrkiet.


-For det dur ikke at bombe demokratiet i ansigtet på lande som Afghanistan og Irak. Det skaber en usmagelig sammenhæng af "Demokrati" og "frygt" der giver ekstremisterne vind i sejlene og sænker det demokratiske arbejde. Sagt på en anden måde; Det koster liv.


Og lad os da se det med lidt kritiske, uafhængige og fornuftige øjne; der er ikke noget sagligt argument bygget på konkrete fakta, der taler imod et tyrkisk medlemskab. Men argumenter der derimod udstiller EU som en hysterisk og dobbeltmoralsk klub uden et reelt formål.
-Særligt når det gælder om at bygge bro, kontinenter og religioner i mellem. 


Mindretalsproblematikken i Tyrkiet er desværre også i sit bedste velgående når det handler om baskerne i Spanien eller sigøjnerne, der forfølges af politi og myndigheder.


Retspolitisk klager forældre til forsvundne børn i Belgien over at politiet ikke er grundige nok i deres efterforskning og af samme grund florerer der konspirationsteorier om pædofili helt op til toppen af det politiske system i Belgien.


Nogle af Europas største korruptionsskandaler er faktisk foregået i de oprindelige EU-lande som Frankrig, Tyskland og Italien, hvor personer helt oppe i toppen af det politiske system har været indblandet.
-Så korruption er altså ikke kun indenfor Tyrkiets grænser!


Når den nyvalgte præsident af EU, Rompuy siger at »Hvert land har sin egen kultur, historie og sin måde at gøre tingene på. Uden respekt for vores forskelligheder, vil vi aldrig kunne stå sammen i fælles enighed«, håber jeg at han ser bort fra Tyskland og Frankrigs magtbegær i Europaparliamentet, og lukker Tyrkiet ind i EU.
-For vi ved jo godt, at disse to lande ikke gider at give magten fra sig, om det så skal koste liv i europa og i mellemøsten!


Meget kan der siges om denne præsident af en haiku-digter, som ingen ved hvad eller hvem er. Lad os blot håbe at han kan træde i karakter, stå inde for det han har sagt også droppe hans oprindelig modstand af et tyrkisk medlemskab af EU.
For det er ikke en god start, at ligge ud med dobbeltmorale og paradoksaliteter, særligt i spørgsmålet om Tyrkiet. 
-Det koster liv!


Respekten tilbage for forskelligheden i EU!