torsdag den 29. oktober 2009

Når vi siger nærdemokrati - Mener vi det!

Når beslutninger bliver vedtaget fra centralt hold, kommer der ofte sådan nogle hovsaresultater(læs Skolestrukturen).

Socialdemokraternes guru Ib Terp, kan sige meget, men kan ikke løbe fra noget af det med hans "Skolerne var opdelt i mellemtrin, indskoling og overbbygning alligevel"-retorik.

Det er ikke for at tage diskussionen om skolestrukturen op igen. Eller fortælle hele Brøndby, at Det Radikale Venstre aldrig på nogen måde, har støttet sådan en struktur. Men direkte foreslået det helt modsatte; at droppe forretningstænkningen på vores børn og lade skolerne blive som de er.

Det er for at fortælle om Det Radikale Venstres hjertebarn; Nærdemokratiet.
Ikke nærdemokrati som i "Skindemokratisk social(demokratisk)komedie", men nærdemokrati, som i ÆGTE NÆRDEMOKRATI!


Man kan dele de nærdemokratiske instrumenter op i 2 dele;

  • Lokaldemokrati
  • Projektdemokrati

Hvor begge instrumenter, bliver bakket op af frivillige sjæle og eksperter.

Lokaldemokratiet er den bedste form for nærdemokrati, blandt andet i forhold til boligsociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige tiltag i kommunen.

Med lokaldemokratiet, kan man skræddersy løsningerne, der passer til de enkelte områder der måtte behandles.
Beskæftigelsesindsatsen skal selvfølgelig være anderledes i Brøndbyvester og i Brøndby Strand, ligesom skolespørgsmålet er anderledes fordi der er andre vilkår og faktorer der spiller ind.

Derfor, næste gang, der bliver taget initiativ til strukturelle ændringer på eksempelvis skoleområdet, er det vigtigt at lokaldemokratierne bliver taget i brug, fordi bydelenes enkelte problemstillinger er forskellige og kan ikke besluttes på centralt hold.

Det Radikale Venstre er klar til at binde Byrådet, moralsk og juridisk ift. lokaldemokratiernes beslutninger og høringsforslag.

Det juridiske grundlag kunne udarbejdes således; "Byrådet, forpligtiger til mindst ét høringssvar, mens lokaldemokratierne, forpligtiger sig til at skrive mindst 3 høringssvar"

På denne måde kan vi sikre os, at nærdemokratiet ikke blot bliver en standart procedure fordi den kommunalestyrelseslov ligger op til dette. Men derimod bliver til en ægte dialog, med de bedste løsningsmuligheder.

Projektdemokratiet spiller ind, når der er enkelte forslag til eventuelle renoveringer af veje, skoler og institutioner eller bygningsforslag til eksempelvis (endnu) et kulturhus.
Dette skal sikre at der bliver bygget efter behov og ikke efter centralt vuderert behov.

Det er en hjertesag for Det Radikale Venstre at styrke nærdemokratiet i Brøndby Kommune.

0 kommentarer:

Radikale Pressemeddelelser