En dag vil integrationen måske lykkes!

Ny-Dansk Ungdomsråd er et nyt initiativ iværksat af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Formålet er dels at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i det demokratiske samfund, og dels at rådgive ministerier og myndigheder i spørgsmål om integration, medborgerskab og demokratisk engagement.


Og det er imorgen, mandag den 18. januar, ansøgningsfristen udløber og deltagerne til opstartskonferencen bliver valgt.


Integrationen synes ikke at være optimal - set i mediernes og VKO's optik!
Hvorfor det er et fantatisk initiativ, og en oplagt mulighed for at skabe bedre rammer for integrationen af nydanske unge.
-En mulighed jeg ikke vil lade glippe. Jeg har også sendt en ansøgning på 4 sider.


Et lille uddrag af min ansøgning, vedr. konkrete idéer til hvordan vi får flere unge nydanskere med i det demokratiske fællesskab og i foreningslivet?

(...)Før man kan komme med konkrete idéer til det nævnte, kræver det en afgrænsning af målgruppen. For passiviteten overfor demokratiet og foreningslivet, ligger følelsesmæssigt anderledes fra nationalitet til nationalitet og fra bydel til bydel. Og fra socialstatus til socialstatus.(...)

"(...)Det kræver forskellige lokale handlingsplaner, hvor demokratifølelsen er ekstrem varierende(...)

(...)det man kunne starte med fra centralt plan er at definere ordet ”integration” og sætte standarten for hvad det egentlig vil sige. I dag er der ingen hårfin grænse mellem assimilation og integration, hvilket efterlader hele samfundet i forvirring(...)

Alle taler om det, men ingen ved hvad det egentlig er! 


Her er givet en oversigt over regeringens tre overordnede integrationspolitiske mål:

• Flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde og være selvforsørgende.
   
• Den sociale arv skal brydes, så tosprogede børn og unge får en uddannelse.
   
• Samfundet skal bygge på fælles grundlæggende demokratiske værdier.

Hvor meget punkt 3 egentlig har med integration at gøre kan diskuteres. Jeg ville mene at det allerede var gældende for hele samfundet, og ikke kun indvandrere og efterkommere!

-Men det er blot forvirrende, VKO-politik. Så lad det ligge.

Mange indvandrerfamilier, er allerede selvforsørgende men bliver beskyldt for ikke at være integreret i samfundet fordi de lever i såkaldte ghettoer, holder sig til deres egne eller ikke deltager i foreningslivet.

-Og der er også den del af indvandrerne der ikke kan forsørge sig selv, men det er der også mange danskere der ikke gør.

Dette initiativ, er åbentlyst kommet på banen fordi integrationen halter. Men hvad er forklaringen?

Jeg tror det ligge i det faktum, at integration ikke er et defineret synonym og idag kun går én vej.

Der står ikke skrevet, at integration er at kunne tale dansk, vide hvornår det jul, hvornår der skal stemmes og hvordan man kommer fra København til Åbenrå.

-Hvilket det egentlig burde være...

Om Sulaima sender sit barn i børnehave eller ej, arbejder eller ej er ikke ens betydende med at hun er integreret i samfundet. Hun har måske en mand, der arbejder og hun har, formentlig med sin frie vilje, valgt at blive hjemme og holde sig til familien. Gør det hende mindre dansk, nej.

Success ligger i dialog

Successen af integration som helhed og Nydansk Ungdomsråds mål, ift. forrige afsnit, ligger i at integrationen går begge veje. Og at den bliver defineret.

Hvis samfundet, kan forstå og begå sig blandt indvandrere(integration), kan den også forstå hvorfor nydanskere fravælger foreningslivet eller det demokratiske fællesskab og kan således finde de bedste løsninger og handlingsplaner for at få så meget succes og deltagelse som overhovedet muligt.

Og det ender nemlig med de krav, som jeg har stillet og vil arbejde for(såfremt jeg bliver valgt). De lokale skræddersyede løsninger, og en to-vejs-integrations-debat!