Ib Terp(Brøndby's borgmester) tænker mere på sit kulturhus, end de potentielle ofre...

...skudepisoden sidste lørdag kunne havdet fået!

Artiklen om sagen er her

"Et tilkaldt rengøringsselskab måtte i gang med at fjerne det ødelagte inventar, blodpletterne og de tomme spiritusflasker fra Brønden."

Det lyder slemt, ja. Hvilket det også var, når man tænker på hvor mange der var indblandet, og de skud der blev affyret.

Men hvad har Ib Terp tænkt?

Her er hans citat fra samme artikel;

"Vi vil ikke acceptere, at vores kulturhus bliver udsat for så voldsomme skader og det er en ulykkelig og uhyggelig udvikling, at der bliver brugt skarpladte våben, slutter Ib Terp."

Ib Terps øjesten, kulturhuset, er det eneste han vil beskytte, fremfor brugerne af kulturhuset. Det fremgår tydeligt af artiklen.

Min pressemeddelse vedr. skudepisoden 


R(Brøndby): Hvordan er det kommet så vidt?

PRESSETJENESTEN | 28-JANUAR-2010 16:06

Lørdagens skudepisode til en fest ved kulturhuset Brønden,  har sat sine spor i Brøndby Strands dagligdag. Fredag den 25. Januar 2010, er den sidste Fredag i måneden og er den faste dato for, hvornår de tidligere elever på Søholtsskolen skal genforenes hvert år.

Det er dog blevet anderledes dette år. Festen er blevet aflyst af frygt for samme horrible oplevelse og de hårde medfølger det kan have, hvis episoden gentager sig som den gjorde ved Brønden.

Lad os ikke miste fatningen

Hvordan er det kommet så vidt, at elevfester skal aflyses af frygt for drab og skudepisoder.

”Der er tale om én hård kerne af marginaliserede unge nydanskere. Det vækker mange negative følelser. ”Straf. Straf. Straf.” Er ekkoer der går igen, hos de berørte og mange politikkere. Selv jeg, får den negative følelse i mig.” Siger spidskandidaten for Det Radikale Venstre, Serkan Korkmaz.

Det kommer naturligt i retssamfundet, at kriminelle unge skal straffes, og straffes hårdt hvorvidt den kriminelle handling er lige så hård.
Men straf, stramninger og anbringelser er ikke altid løsningen.

”Vi skal ikke miste fatningen efter sådanne oplevelser, og ty til æld gamle traditioner om hårdere straffe. Det gælder om at forebygge!” siger spidskandidaten for Det Radikale Venstre, Serkan Korkmaz.

Det er ofte én eller to der fører, mens resten følger trop

Det er hovedreglen, at bander oftest bliver styret af den hårdeste mens resten af gruppen, er unge der følger med.

”Det gælder om at træde til, så tidligt som muligt, når vi i samfundet kan se at der er en negativ udvikling i sigte, hos enkelte personer.
Disse unge er ikke svære at spotte i vores kommune. Det er dem der ikke klarer sig godt i skolen og dem, hvis forældre, ikke kan spørge hvad de laver ude klokken 23.00 om natten i en alder af 14.” Siger Serkan Korkmaz

Der hvor forældre ikke kan magte opgaven, er der hvor samfundet må tage over. Det er sådan, vi burde handle og tænke anno 2010.

”Som jeg stærkt nævnte under kommunalvalgkampen, er klubber der er tilpasset de unges vaner, og bemandet med et kompetent personale en vital del i kampen om at holde unge væk fra gaden. Og kriminalitet” fortsætter Serkan Korkmaz.

Vi må få kål på banderne, og vi skal starte fra toppen

Når problemet er ude, som i dette tilfælde, skal der drastiske midler til. Lad samfundets institutioner tage sig af de nuværende bandeledere, i form af resocialisering og genskoling.

Men lad skolerne, SSP’erne, mentorerne og klubber klare forbyggelsen. Forebyggelsen er lettere og venligsindet.

”Det eneste det kræver, for at forebygge denne slags hård kriminilatet fremover, er at der er personer, disse unge kan se op til eller være hos når de ikke føler de kan være hjemme. En klub eller en mentor, der kan tage fat i den unge, når vedkommende ikke ved hvor eller hvad de skal lave. På den måde, kan vi stoppe banderekrutteringerne og få kål på banderne.” siger Serkan Korkmaz

Yderligere kommentarer

Serkan Korkmaz

60 64 99 75

100 000 års fremtidssikring. A-kraften fører sig frem

Efter lang pause med a-kraftbyggeri i vores del af verden er der nu gang i lobberiet

og herhjemme stikker tilhængere næsen frem. De vejrer morgenluft p.gr. af

klimadebatten - selve el-produktionen i et færdigbygget a-kraftværk udleder jo

ingen CO2. I DK blev a-kraft droppet i 1985, bl.a. takket være en meget solid

folkebevægelse med meget solide argumenter imod. A-kraft har sine alvorlige

problemer: der er livsfarligt arbejde og giftige affaldsbjerge ved uranminerne, der

er slut-affaldet som skal holdes isoleret fra alt liv i 100.000 år, mindst. Der kræves

et enormt sikkerhedsniveau, både ved alle slags transporter og i selve værkerne

- alligevel bliver sikkerhed aldrig 100 %. Radioaktiviteten er ekstremt svær at

beskytte sig imod hvis/når ulykker sker, og skaderne vil ramme fremtidige generationer.

Klimadebat eller ej, disse problemer består og kan måske aldrig løses.

Desuden er også uran en endelig ressource.

Her er et par facts om a-kraften som klimaløsning: Undersøgelser har vist at der

skal meget stor a-kraft-udbygning til for at det skal batte noget: 1000 nye værker

globalt, i løbet af 25 år. 10 år er absolut minimum for at bygge et a-værk med

tilbehør. Dyrt og urealistisk. Gennemførsel vil blokere for andre initiativer.

De fattige lande kan ikke være med. De har ikke et centralt udbygget elnet, som

a-kraften kræver. Produktionen er sådan indrettet, at den skal ligge på et jævnt

niveau - derfor kræves stor fossil kraftværkskapacitet (CO2!), hvis den skal kunne

klare spidsbelastninger. Det passer dårligt sammen med de allerfleste vedvarende

energikilder. Lyt ikke til snak om a-kraft ved siden af alt muligt andet grønt

og godt! www.global-klima.org ”CO2 lagring, atomkraft. m.m. ” Man kan følge

med i a-kraftens udvikling og problemer verden over på www.antenna.nl/wise

http://www.verdenpaagaden.dk/VPG5-2%201-4.pdf

Vi er alle Kurt Westergaard i dag ?

Hermed vil jeg gentrykke Shansens indlæg der har skabt heftig debat på 180grader!

-Jeg er som Shansen også tilhænger af ytringsfriheden, og kan ikke se hvorfor Muhammedtegneren ikke kan tegnes. Er han da mere hellig end vores profet Muhammed(Fred være med ham).

FREDAG DEN 8. JANUAR 2010

Kurt Westergaard er en del af Lars Hedegaards antimuslimske cirkus også kendt som Trykkefrihedsselskabet.

Hvorfor nedværdige sig selv til at skrive i sin Facebook Status at man i dag er Kurt Westergaard.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/01/08/104622.htm?rss=true 

Dem som gøre det er blot nytteidioter for de mange anti-muslimske racister i Trykkefrihedsselskabet. 

Screenshot Dr.dk 8.01.2010

"Siger forfatteren Peter Boe, der tidligere har været medlem af Trykkefrihedsselskabets eksterne råd"

  Læs mere:
http://ladyinred.granslam.dk/Blog/

Og skulle nogen ikke vide det så rejser Westergaard rundt med Lars Hedegaard i USA og Canada og luner sig i Hedegaards racistiske holdninger til muslimer.

JA penge tjent på anti-muslimsk racisme lugter ikke hverken for Lars Hedegaard eller Kurt Westergaard.

 

Læs mere her og se Kurt Westergaards nye bombesignatur, den han underskriver sig med når han optræder i udlandet sammen med formanden for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard.

http://shansensblog.blogspot.com/2009/11/kurt-westergaard-underskriver-sig-med.html

Se video med Kurt Westergaard og Lars Hedegaard hvor i Kurt Westergaard sammenligner nutidens danske "Kulturelite" samt social liberale og venstrefløjen med fortidens nazi-kolaboratør.

En dag vil integrationen måske lykkes!

Ny-Dansk Ungdomsråd er et nyt initiativ iværksat af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Formålet er dels at engagere unge med forskellige kulturelle baggrunde i det demokratiske samfund, og dels at rådgive ministerier og myndigheder i spørgsmål om integration, medborgerskab og demokratisk engagement.


Og det er imorgen, mandag den 18. januar, ansøgningsfristen udløber og deltagerne til opstartskonferencen bliver valgt.


Integrationen synes ikke at være optimal - set i mediernes og VKO's optik!
Hvorfor det er et fantatisk initiativ, og en oplagt mulighed for at skabe bedre rammer for integrationen af nydanske unge.
-En mulighed jeg ikke vil lade glippe. Jeg har også sendt en ansøgning på 4 sider.


Et lille uddrag af min ansøgning, vedr. konkrete idéer til hvordan vi får flere unge nydanskere med i det demokratiske fællesskab og i foreningslivet?

(...)Før man kan komme med konkrete idéer til det nævnte, kræver det en afgrænsning af målgruppen. For passiviteten overfor demokratiet og foreningslivet, ligger følelsesmæssigt anderledes fra nationalitet til nationalitet og fra bydel til bydel. Og fra socialstatus til socialstatus.(...)

"(...)Det kræver forskellige lokale handlingsplaner, hvor demokratifølelsen er ekstrem varierende(...)

(...)det man kunne starte med fra centralt plan er at definere ordet ”integration” og sætte standarten for hvad det egentlig vil sige. I dag er der ingen hårfin grænse mellem assimilation og integration, hvilket efterlader hele samfundet i forvirring(...)

Alle taler om det, men ingen ved hvad det egentlig er! 


Her er givet en oversigt over regeringens tre overordnede integrationspolitiske mål:

• Flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde og være selvforsørgende.
   
• Den sociale arv skal brydes, så tosprogede børn og unge får en uddannelse.
   
• Samfundet skal bygge på fælles grundlæggende demokratiske værdier.

Hvor meget punkt 3 egentlig har med integration at gøre kan diskuteres. Jeg ville mene at det allerede var gældende for hele samfundet, og ikke kun indvandrere og efterkommere!

-Men det er blot forvirrende, VKO-politik. Så lad det ligge.

Mange indvandrerfamilier, er allerede selvforsørgende men bliver beskyldt for ikke at være integreret i samfundet fordi de lever i såkaldte ghettoer, holder sig til deres egne eller ikke deltager i foreningslivet.

-Og der er også den del af indvandrerne der ikke kan forsørge sig selv, men det er der også mange danskere der ikke gør.

Dette initiativ, er åbentlyst kommet på banen fordi integrationen halter. Men hvad er forklaringen?

Jeg tror det ligge i det faktum, at integration ikke er et defineret synonym og idag kun går én vej.

Der står ikke skrevet, at integration er at kunne tale dansk, vide hvornår det jul, hvornår der skal stemmes og hvordan man kommer fra København til Åbenrå.

-Hvilket det egentlig burde være...

Om Sulaima sender sit barn i børnehave eller ej, arbejder eller ej er ikke ens betydende med at hun er integreret i samfundet. Hun har måske en mand, der arbejder og hun har, formentlig med sin frie vilje, valgt at blive hjemme og holde sig til familien. Gør det hende mindre dansk, nej.

Success ligger i dialog

Successen af integration som helhed og Nydansk Ungdomsråds mål, ift. forrige afsnit, ligger i at integrationen går begge veje. Og at den bliver defineret.

Hvis samfundet, kan forstå og begå sig blandt indvandrere(integration), kan den også forstå hvorfor nydanskere fravælger foreningslivet eller det demokratiske fællesskab og kan således finde de bedste løsninger og handlingsplaner for at få så meget succes og deltagelse som overhovedet muligt.

Og det ender nemlig med de krav, som jeg har stillet og vil arbejde for(såfremt jeg bliver valgt). De lokale skræddersyede løsninger, og en to-vejs-integrations-debat!