mandag den 23. november 2009

Lars Løkkes '10 mål' er en faglig prut i et storm vejr!

"Mål 4: I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande."


Mål er altid tegn på mod, engagement og ambitioner. Særligt i et Radikalt synspunkt, ligger Lars Lykkes mål ikke langt fra vores mål om et uddannelsessystem i verdens klasse. Derfor skal statsministeren have stor ros for at ville uddannelsen.


Men som lokalpolitiker i Brøndby, borger og bror til tre folkeskoleelever, med hang til at prioritere uddannelsen stort, ved jeg at Lykke slår prutter i storm vejr.


Siden VKO i 2001 kom på magten, er der lukket knap 138 Folkeskoler, og stadig flere Folkeskoler er lukningstruet på grund af stramme økonomiske rammer VKO-regeringen har pålagt Kommunernes budgetter. Den såkaldte "Serviceramme".


Det vurderes af  formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, at mellem 200 og 300  bliver nedlagt i den kommende valgperiode!


I Brøndby Kommune har man ødelagt enhedsskolen og lukket Folkeskoler, som følge af servicerammen.
Over 1500 elever skal pr. 1 august 2009 flytte skole og lærer skal pendle frem og tilbage. 
Man kan spørge sig selv hvordan denne realitet skal bidrage til Lykkes 4. mål?


Og de ubrugelige PISA-Tests, der var fyldt med fejl og skavanker, giver altså intet entydigt billede af elevernes reelle færdigheder.


En professor i sammenlignende pædagogik fra Østrig, stod i spidsen for 15 anerkendte internationale forskere, der alle langer ud efter testen og kommer med denne udtalelse;
"Pisa siger intet om kvaliteten i den danske folkeskole. Og undersøgelsen har så mange skavanker, at det ville være hul i hovedet at ændre skolepolitikken ud fra resultaterne, som vi jo så for nogle år siden." 
Desuden er en test et resultat af paratviden på det konkrete spørgsmål eller en god dag, der ender i gode resultater og ikke et billede af elevens færdigheder over et år.


Men det stopper ikke her, Lykke prutter videre!


"Mål 5: I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education."


Lykke glemmer det vigtige led i værdikæden. Man kan godt være eliteelev i Folkeskolen men uden Gymnasierne, HHX'erne HTX'erne får man ingen indgangsbillet til Universitet.


Der er næppe nogen der har glemt de store demonstrationer til fordel for Gymnasierne eller HHX'erne, der siden 2001 hvert år op til finanslovsforhandlingerne har tegnet gadebilledet i København.
Skolerne glemmer næppe, hvilke nedskæringer de har været udsat for. Men her er et ud af flere eksempler;




Desuden viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening har lavet, at syv ud af ti elever går i en klasse med mere end 28 elever. Det svarer til en stigning på ti procent siden 2008.


Det er et helt absurd tal og et skræmmende faktum. Ikke nok med vedvarende nedskæringer skal elever i Danmark døje med dårlig indeklima og indlæringsmiljø som følge af nedskæringerne!
-Vågn dog op Lykke!


Og hvordan kan statsministeren tage sig selv seriøst, når han sammen hånd i hånd med sin foregænger Anders Fogh Rasmussen har brugt 8 år på at ødelægge skolesystemet, bare for idag at kunne sige "jeg vil gøre det bedre"?
Det er valgflæsk i topklasse!

Men valget er omme. Det er Lykke klar over går jeg ud fra. Spørgsmålet er bare hvad han mon pønser på?
Indrømmer han sine egne og Anders Fogh Rasmussens fejl på uddannelsesområdet, eller er Lykke ved at blive Radikal i sine pludselige prioriteringer af uddannelsen?

For nu at tage konkret fat i hans 5. mål vedrørende universiteterne, er det ikke særlig længe siden at medicinstuderende protesterede foran videnskabsministeriet, som følge af flere nedskæringer på Universiteterne.
-Og det endda på et studie, der skal fodre den sultne sundhedssektor!!!


Rappport: Uddannelser er underfinansierede
Før sommer viste regeringens McKinsey-rapport, at universitetsuddannelserne generelt er underfinansieret.
»De fortsatte nedskæringer er med til at forringe kvaliteten af vores uddannelser. Det har alvorlige konsekvenser for hele uddannelsesområdet og det danske samfund. Derfor kræver vi et stop for nedskæringerne i basismidlerne«, siger Nils Wiese.
Dette er bare nogle af de få steder der idag lider på grund af VKO-regeringens  sparesabler over uddannelsessystemet.
Det Radikale Venstre og Serkan Korkmaz, for bedre uddannelse i Danmark!

fredag den 20. november 2009

Selvfølgelig skal Tyrkiet med i EU!

Man kalder det for det 20. århundrede, men i virkeligheden er det xenofobien's og islam-maniens århundrede.
Med forskellige religioner i over 5000 år, burde man tro at vi havde lært at leve i fred på tværs religioner og nationalitet.
Desværre ser virkeligheden noget anderledes ud. Den gensidige krigsførelse på baggrund af religion og nationalitet kan trækkes meget langt tilbage og føres helt frem til idag, hvor skellet mellem muslim og ikke-muslim, demokrat eller ikke-demokrat er stor. Det hele er en stor irrationel mani, der skadeligt for menneskeheden og den almene fornuft.


Men vi har faktisk muligheden for at sætte en stopper for denne mani. Det kræver praktiske byggemidler i form af cement, stål og en ikea-instruktion over "Sådan bygger du en bro".
Hvis vi nogensinde vil være istand til at føre diplomatiske forhandlinger for implementering af et demokrati i mellemøsten eller komme denne mani til livs, kræver det at vi i EU, tager os sammen, og bygger den usynlige storebæltsbro fra hjertet af Europa til Tyrkiet.


-For det dur ikke at bombe demokratiet i ansigtet på lande som Afghanistan og Irak. Det skaber en usmagelig sammenhæng af "Demokrati" og "frygt" der giver ekstremisterne vind i sejlene og sænker det demokratiske arbejde. Sagt på en anden måde; Det koster liv.


Og lad os da se det med lidt kritiske, uafhængige og fornuftige øjne; der er ikke noget sagligt argument bygget på konkrete fakta, der taler imod et tyrkisk medlemskab. Men argumenter der derimod udstiller EU som en hysterisk og dobbeltmoralsk klub uden et reelt formål.
-Særligt når det gælder om at bygge bro, kontinenter og religioner i mellem. 


Mindretalsproblematikken i Tyrkiet er desværre også i sit bedste velgående når det handler om baskerne i Spanien eller sigøjnerne, der forfølges af politi og myndigheder.


Retspolitisk klager forældre til forsvundne børn i Belgien over at politiet ikke er grundige nok i deres efterforskning og af samme grund florerer der konspirationsteorier om pædofili helt op til toppen af det politiske system i Belgien.


Nogle af Europas største korruptionsskandaler er faktisk foregået i de oprindelige EU-lande som Frankrig, Tyskland og Italien, hvor personer helt oppe i toppen af det politiske system har været indblandet.
-Så korruption er altså ikke kun indenfor Tyrkiets grænser!


Når den nyvalgte præsident af EU, Rompuy siger at »Hvert land har sin egen kultur, historie og sin måde at gøre tingene på. Uden respekt for vores forskelligheder, vil vi aldrig kunne stå sammen i fælles enighed«, håber jeg at han ser bort fra Tyskland og Frankrigs magtbegær i Europaparliamentet, og lukker Tyrkiet ind i EU.
-For vi ved jo godt, at disse to lande ikke gider at give magten fra sig, om det så skal koste liv i europa og i mellemøsten!


Meget kan der siges om denne præsident af en haiku-digter, som ingen ved hvad eller hvem er. Lad os blot håbe at han kan træde i karakter, stå inde for det han har sagt også droppe hans oprindelig modstand af et tyrkisk medlemskab af EU.
For det er ikke en god start, at ligge ud med dobbeltmorale og paradoksaliteter, særligt i spørgsmålet om Tyrkiet. 
-Det koster liv!


Respekten tilbage for forskelligheden i EU!













torsdag den 19. november 2009

SF'erne pudser deres glorier og peger fingre!

SF'erne har kronede tider. Ikke kun fordi de har massiv (populistisk) fremgang, men fordi Bondam med nu fuld opbakning fra den radikale gruppe i København beholdt Borgmesterstolen i en konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti.
-Også er fokus jo væk fra deres skumle aftaler med Dansk Folkeparti landet over. Også de kan bruge tiden på at pege fingre ad Det Radikale Venstre





Men SF'erne glemmer at 3 fingre peger bagud i deres ihærdighed på at fremstå som de moralske engle i det politiske spektrum.


  1. DF-SF arbejder sammen i Kalundborg "...i Kalundborg behøver de to partier ikke konkurrere. De seneste fire år har de samarbejdet tæt, og sammen med Socialdemokraterne udgjort flertallet på rådhuset....
  2. SF ser til højre "...I Maribo tipper SF et knebent flertal sammen med Enhedslisten og Socialdemokratiet til fordel for højrefløjen (inklusiv Dansk Folkeparti og en racistisk lokalliste). Til gengæld får SF en borgmesterpost..."
  3. SF i parløb med Dansk Folkeparti "...Han har overraskende konstitueret sig med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative for at kunne styrte den tidligere socialdemokratiske regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen."

Artikel 3 er mest interessant, fordi den udstiller SF'ernes totale ignorance og dobbeltmorale i denne "R går sammen med O"-debat.

Det fremgår af artiklen at SF'eren Andreas Røpke udelukkende gik sammen med DF for at vælte Vibeke Storm og at der ingen politisk bindende aftale var. 
-Akkurat som i Bondams situation.

Så hvor ligger problemet kære SF'er?
-Hvornår indser du, at du hellere må feje for egen dør og stoppe dine billige scoretricks på bekostning af politiske realiteter DIT parti også dyrker!

onsdag den 18. november 2009

De Radikale går sammen med DF - Slå dog koldt vand i blodet mand!

Mange føler sig snydt efter Bondam's konstituering. Man skal ikke lede længe efter skældsord og fortrydelser i denne sag.
Det er selvfølgelig ærgerligt at Det Radikale Ventre skulle gå sammen med ærkerivalerne fra Dansk Folkeparti.

Men kære venner og vælgere, slå dog koldt vand i blodet. Havde i foretrukket at Det Radikale Venstre skulle stå helt uden for indflydelse?

Man kan ikke komme udenom at samarbejde med andre partier, for at få indflydelse. Eftersom det ikke så ud til at Det Radikale Venstre kunne beholde en borgmesterpost udenom DF, var der kun én ting at gøre.

Sådan er politik. Nogle gange deler man stemmerne med partier man er uenige med og betaler en minimal pris for maksimal indflydelse.

Desuden, har forhandlingen ikke været "Flere perkere ud af København" for en borgmesterpost.

Det eneste DF har fået er;

"De syv udvalg, som Bondams mandater hjælper DF til pladser i, er Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget,
Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.
Heraf er det sidstnævnte udvalg det eneste, som DF ikke allerede har en plads i."
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/KV09/2009/11/18/164919.htm

Det er hardcore valgteknisk matematik for at få den borgmesterpost. Længere er den ikke. Så slå koldt vand i blodet, og nyd de kommende 4 år, med en (til stadighed) radikal borgmester der kan udøve mere Radikal politik fra en borgmesterstol end en sølle udvalgspost.

Desuden er Det Radikale Venstre ikke det eneste parti der har giftet sig med Dansk Folkeparti på konstitueringsnatten. Tag for et eksempel Køge's Socialdemokrater, der med Dansk Folkepartis stemmer beholdt Borgmesterstolen
http://politiken.dk/politik/article837734.ece

Hvorfor er der ingen af jer der raser over dette?

Jo måske fordi Det Radikale Venstre har erklæret sig som det eneste parti villig til en anstændig indvandrer og asylpolitik. Men igen; BONDAM HAR IKKE INDGÅET NOGEN ETNISK UDRENSELSE FOR DEN BORGMESTERPOST!

Det er et kendt fænomen i det politiske spektrum at indgå valgforbund på tværs af ideologier og partiskel. Det handler om magt, og forebyggelse af stemmespild.

De partier der ligner hinanden mest efterhånden i dansk politik er DF og SF. Senest har begge partier erklæret sig enige i at det nye supersygehus skal placeres i Aulum.
Og partierne har indgået et forlig om en offerfond.

Partierne har endda udviddet samarbejdet med Socialdemokraterne lokalt i Odsherred kommune og har et fælles mål om at gøre Kommunen til en udviklingskommune.

Så stop så det fråseri, om at Bondam er 'svigter' og 'DF-Front-bøsse'. Det er spild af tid og kræfter. For det sker ved hvert eneste valg.

Selvfølgelig vil vi gerne holde Dansk Folkeparti ude af alle forhandlinger. Men det kan desværre ikke lade sig gøre, når partiet er så meget større i forhold til Det Radikale Venstre.

Alternativet er at Det Radikale Venstre stod helt udenfor indflydelse.

Også til alle de radikale der internt kritisere Bondam med henblik på at skabe vælgerflugt og intern raseri;

Alle os ærkeradikale glemmer aldrig den dag, i stiftede Det Nye Kuld, for at gifte jer med Michael Jackson(Læs Villy Søvndal). Der brød vi ikke et erklæret mål, men brød med selve grundprincipperne i Det Radikale Venstre.

Stop med at pudse jeres beskidte glorier.

Hvor meget intern ballade, vælger- og medlemsflugt skabte I ikke?

Og lad os da bare være ærlige. I det mindste ved vi hvor Dansk Folkeparti står!
Hvorimod SF svinger på indvandrerdebatten sammen S, både til højre og til venstre og absolut INGEN forstand på økonomi har!


Lene Espersen lukker ekskrementer ud!

København- Når de konservatives partileder Lene Espersen mellem linierne beskylder Det Radikale Venstre for hykleri og dobbeltmorale for magtens skyld med henblik på De Radikales samarbejdet med DF for at få borgmesterposten i København, udstiller det blot hendes egen hykleri og dobbelt morale i det politiske spektrum.
Læs artiklen her!

I kampen for at udstille Radikale som magtbegærlige og hykleriske ved kommunalvalget i København for de indgåede aftaler med Bondam om borgmesterposten, glemmer hun alt om hendes eget partis skade på det danske samfund og alle de kameler hun selv måtte sluge, for den lille brøkdel af indflydelse hendes parti har haft i Dansk politik siden 2001.

Lene Espersen vil oven i købet følge Det Radikale bagland tæt så hun har noget smuds på partiet hun kan rable højt om i pressen. Men Lene hør; to tredjedele af de Konservative vælgere er trætte af Dansk Folkepartis indflydelse på DIT parti. Din ekstremistiske ungdomsorganisation, fordømmer samarbejdet med Dansk Folkeparti.

Der er ingen i Det Radikale Venstre der glemmer at konservative ministre tilsluttede sig, at der skulle lovgives om noget, der stadighed fremstår som et teoretisk problem. Vi taler selvfølgelig burkaforbuddet og skræmmekampagnen i 2008 fra Dansk Folkepart.




Så Lene, du burde måske feje for egen dør, før du tigger om guldkorn ved VORES dør!

Og en lille service meddelse til dig Lene;
Det Radikale Venstre i Brøndby, bakker fuldstændig op om Bondam og ville gøre det samme hvis vi stod i deres sted.
Vi har ikke og kan ikke sluge så mange kameler som V og K har gjort indtil i dag.

Det Radikale Venstres kandidater overalt i landet, mener det når der siges "anstændig indvandrer og asylpolitik!"

Det er noget VI til forskel fra dig og dine banditter aldrig løber fra. De skattelettelser til de rige, må virkelig føles godt Lene. For det er jeres eneste mærkesag i har fået igennem.

Brug hellere tiden på at slikke dine egne sår, det er ikke ligefrem et kanon valg Konservative har fået!

tirsdag den 17. november 2009

Valget er tabt - Men krigen er lige begyndt!

Brøndby- Socialdemokraterne var de helt store tabere ved kommunalvalget. De kan nu se frem til et varigt samarbejde med, formentlig, SF for at beholde borgmesterposten. Men det vil blive en meget dyr omgang for S.
Brøndby kan nu se frem til at få gratis mad på skolerne og daginstitutionerne, en to-lærerordning og flere ansatte i ældreplejen!

Om der bliver penge til forebyggende indsats overfor børn og unge, er tvivlsomt. Om der kommer en god finansieringsplan bag forslagene er tvivlsomt. Om Folkeskolen skal betale for det, er usikkert. Men historien har vist, at det som regel er skolen der betaler for overforbruget fra Byrådet.

Erhvervslivet i Brøndby får formentlig et stort smæk i form af større afgifter, som på kort sigt kan finansiere disse forslag. Men det vil i den lange ende være meget dyrt for Brøndby med denne løsning, hvorfor Brøndby vil holde status quo eller ende i en endnu værre position.

Uanset hvad, har Det Radikale Venstre tabt valget. Brøndby er nok det sted, der har lidt mindst med små 0,6% i tilbagegang.

Det ser ud som om, at Socialliberalismens eneste bannerfører, Det Radikale Venstre, vil være ude af dansk politik til fordel for SF's populistiske og til tider modstridende udmeldninger.

MEN, hvad jeg (desværre) ved, er at det vil gå op for SF's mange tusind nye vælgere, at SF ikke har det der skal til for at styre et land, udover at styre det til afgrunden.

Derfor har jeg konverteret denne blog, til en Socialliberal blog, i kampen mod SF og S for at fortælle mine læsere, at SF ikke er vejen. Før det er for sent!

Vi har et Folketingsvalg på trapperne. Og det MÅ SF ikke vinde. For så taber Danmark!

Serkan Korkmaz - For et Socialliberalt Danmark!

onsdag den 11. november 2009

Vi støtter de lokale talenter!

Det Radikale Venstre i Brøndby, har rykket kampen mod den nationale normalisering af samfundet, til kommunen.

Vi startede med modersmålsundervisningen, accepten af den alternative kultur og bygningen af en traditionel moské.
Nu er stafetten givet videre i musikkens ånd!

Musik er en måde at komme sammen på, musikken er en måde at abstrahere på. Musikken er det, der får en by til at blomstre!

Mange musikere er marginaliseret og dermed efterladt til sig selv, hvor andre musikerer modtager støtte. Dem der modtager støtten, er folk der synger efter kammertonen.
Hvor dem der ikke modtager støtten er dem der synger om virkeligheden.

Det Radikale Venstre brøler for en kulturpolitik, hvor undergrundsmusikere har en plads i samfundet på ligefod med andre stilarter i kommunen!

Vi taler om musik der ikke er af racistisk eller voldelig karakter.

Det er Rap, Hip-Hop, RnB og Flamenco!

De konkrete punkter herom kan læses ved at trykke på "læs oprindeligt indlæg"

Det Radikale Venstre håber på at det vil give lokale talenter, bedre albuerum til musisk udfoldelse og skjulte talenter til at kunne springe ud, og udøve deres talent!







Søby - Byen der sank!

Det er efterhånden 2 måneder siden Skolestrukturen blev vedtaget næsten enstemmigt i byrådet!
-Det er altid rart at se en flok gamle mænd, skåle og skråle over sådan en bred parlamentarisk enighed i Byrådet!

Konklusionen blev renere toiletter og mere engelsk undervisning. Og nå ja, så fik Brøndby også en renovering af Strandskolen.
-Eller rettere sagt; en tvangsrenovering.
For alle ved jo, at der ikke er plads til alle de elever på én skole.

Også kom der et endnu dyrere forslag fra et parti i Byrådet, der koster 62 millioner i Odense.
-Dokumentation, klik her!

Det svarer til yderligere 3 Skolestrukturer i Brøndby Kommune. Og tiden har jo vist, at byrådet er villige til at svinge sablen over folkeskolen. Så det forslag bliver nok hevet hjem inden længe.

Men byrådet glemmer, at deres skolestruktur, har ødelagt en hel by;




Søby!
-Den by, der giver eleverne en stor ansvars og fællesskabsfølelse. Et sted hvor overskud går til faglig og social udfoldelse!


mandag den 2. november 2009

Derfor er det vigtigt for de unge at være beskæftiget!

Når unge mennesker, hænger på centret, vækker det stor forargelse blandt borgerskabet. "Nogle burde tage ansvar for de unger, altså"
-Flyver tankerne frem og tilbage....

Meget kan man sige om dem... Men hvad med at snakke med dem?

Når min generation, ser tilbage på sin tid i centret og andre hjørner, hvor balladen finder sted, ender det som regel i et suk. "De har brug for arbejd!"

Det er nøgleordet, der kan ændre på mange ting; "arbejde!"
-Et simpelt ord, der er sværere end meget andet at opnå for disse unge, særligt under krisetiderne.


Lad os tage hånd om vores børn!

Når Brøndby's børn hænger på gader og stræder, betyder det at vi har et problem. Et problem der kræver løsning, fordi vi har et ansvar at leve op til som politikere.

Det er forældrenes ansvar at vide hvad deres børn laver efter klokken 19.00.
-Men det er vores ansvar at stille faciliteter og steder til rådighed for disse børn, der helt ned til 12 årsalderen hænger på gader og stræder.


Radikale Pressemeddelelser